Mød Fair Hvidevareservice ApS
Hos Fair Hvidevareservice handler det om gennemsigtighed, troværdighed og ordentligt arbejde – hver gang

Prisvindende kundeservice
Kære kunde
Mit navn er Thomas Bünger, og jeg er stifter af Fair Hvidevareservice. Jeg bor i Tølløse med min kone og vores to børn. Efter 20 år som tekniker hos en af Danmarks største hvidevarevirksomheder, besluttede jeg at starte mit eget – fordi jeg ved, at det kan gøres både billigere og bedre.
Jeg har i årevis undret mig over:
- De tårnhøje reparationspriser
- Det dalende serviceniveau
- Virksomheder, der fralægger sig ansvar, så snart regningen er betalt
Derfor har jeg valgt at gøre det anderledes.
Hos mig får du:
- En fast pris på 1.395 kr. inkl. moms (Prisen er ekskl. reservedele)
- Ingen tillæg, uanset hvor lang tid det tager – eller hvor mange gange jeg skal komme
- Service med fokus på kvalitet, ansvar og tillid
Jeg ønsker, at flere vælger reparation frem for bare at købe nyt. Det er både bedre for din økonomi og for miljøet.
Erfaring du kan stole på
- Over 20 års erfaring med reparation af alle typer hårde hvidevarer
- Certificeret tekniker – inkl. køl/frys, gas og miljø
- Vinder af flere priser for Excellent Service og kundetilfredshed

Vi reparerer faktisk.
Mange kalder sig hvidevarespecialister. Alligevel oplever jeg ofte, at produkter bliver "dødsdømt" efter få minutters fejlsøgning – og kunden står tilbage med beskeden: "Det kan ikke betale sig at reparere."
Min erfaring er en anden.
Jeg starter ikke med at lede efter en grund til at udskifte dit produkt. Jeg leder efter en løsning. Derfor ender de fleste af mine servicebesøg med et fungerende produkt, som kan bruges i mange år endnu.
Efter mere end 20 år i branchen ved jeg, at mange fejl kan repareres, når man tager sig tid til en grundig fejlsøgning og har den nødvendige erfaring.
Hos Fair Hvidevareservice får du derfor altid:
▶ Grundig fejlsøgning.
▶ En ærlig vurdering af om reparation kan betale sig.
▶ Fokus på at reparere – ikke sælge nyt
▶ En tekniker med erfaring fra tusindvis af reparationer
Erfaring

Med over 20 års erfaring, indenfor reparation af hårde hvidevarer, derfor kan du som kunde være tryg ved at lade os reparere dine produkter.

Tryghed til Fastpris.
Hos Fair Hvidevareservice er du garanteret god, professionel og venlig service.
Du kan altid være sikker på, at alle reparationer bliver udført korrekt, professionelt og helt efter forskrifterne – og det står jeg 100 % inde for!
Fast pris – ingen overraskelser
Skulle en reparation tage længere tid end forventet, eller kræve flere besøg – f.eks. pga. manglende reservedele – betaler du stadig kun 1.395 kr.
Hos andre hvidevarereparatører betaler du typisk pr. påbegyndt kvarter eller 20. minut.
Hos Fair Hvidevareservice sparer du derfor mellem 800 og 1.000 kr. pr. besøg – og tager reparationen længere tid, bliver besparelsen endnu større!

